Kategori: Blog

  • Salmehæfte

    Salmehæfte

    Salmehæfter kan gøre en begravelse eller bisættelse helt speciel og personlig. Nogle personer ønsker at deres begravelse eller bisættelse skal være speciel. Derfor kan de have planlagt at få fremstillet salmehæfte med de salmer der skal synges ved højtideligheden.

    Salmehæfte eller salmebog

    Salmehæfter kaldes også salmeblade, sangblade og sanghæfter.. Årsagen er at de ofte indeholder andet end salme tekster. Udover salmer og sange vælger nogle at tilføje et billede af afdøde, et yndlingscitat eller et design, der afspejler deres liv – fx et anker for en sømand eller bløde farver for en naturelsker. Hjertebegravelses bedemand kan hjælpe med både at udforme og trykke hæfterne, ofte ud fra en skabelon eller efter de pårørendes ønsker. Det tager typisk et par dage, så det er en god idé at tage fat i dette tidligt i planlægningen.

    Salmehæftet er en ekstra service til de deltagende ved bisættelsen eller begravelsen, da alle kirker har sangbøger med salmer. Det kan dog ske at nogle kirker ikke har nok salmebøger til det forventede antal deltagere ved højtideligheden, og så kan salmehæftet være en god hjælp. Hjertebegravelses bedemand, kan naturligvis være behjælpelig med at få fremstillet et salmehæfte. Salmehæfter koster typisk fra 25-75 kr. afhængigt af mængden af sider og antal farvetryk. De billigste er print, mens de dyreste er trykt.

    Populære salmer

    De pårørende beslutter salmer og eventuelle sange sammen med præsten, hvis højtideligheden skal foregå i kirken. Det er vigtigt at få afstemt i forvejen hvilke salmer eller sange der skal synges, for organisten skal kunne spille og kirkesangeren skal kunne synge med. Populære salmer til begravelse er for eksempel “Dejlig er jorden” og Altid frejdig når du går” Hvis der er tale om en borgerlig begravelse uden præst, så kan de pårørende selv bestemme salmer og sange uden indblanding fra præsten.

    Et salmehæfte indeholder typisk afdødes navn, fødselsdato og dødsdato, samt dato for højtideligheden. Man plejer også at skrive hvor og hvornår højtideligheden afholdes. Hæftet indeholder enten sange og salmer, og på bagsiden kan man invitere til en mindesammenkomst bagefter.

    Der findes endnu ikke nogen digitale alternativer til et sanghæfte eller et salmeblad, men det varer nok ikke længe før en innovativ person finder en løsning på det.

  • Begravelsessalmer

    Begravelsessalmer

    Palmesøndag indleder påskeugen, som også kaldes ‘den stille uge’. Det gør den, fordi ugen lægger op til eftertænksomhed og forberedelse – forud for de dramatiske begivenheder i påskedagene, henholdsvis korsfæstelsen og opstandelsen.

    Begravelses salmer om liv og død

    Under påskens gudstjenester synges der salmer, der handler om korsfæstelsen, men især om Kristus, der står op af graven. Som symbol for det evige liv eller udødelighed, synger vi til påske også om forårets evige tilbagevenden. Som eksempelvis ‘Forårssolen morgenrød’, hvor første vers lyder således:

    “Som forårssolen morgenrød
    stod Jesus op af jordens skød
    med liv og lys tillige;
    derfor, så længe verden står,
    nu efter vinter kommer vår
    livsalig i Guds rige.”

    ‘Påskeblomst, hvad vil du her?’ er endnu en salme, der symboliserer opstandelsen og Jesu liv. Den er en del af sangværket Paaske-Cantate i Slotskirken, som Grundtvig skrev i 1846. Teksten i andet vers lyder således:

    “Ej i liflig sommerluft
    spired du på blomsterstade,
    ej så fik du rosens duft,
    ikke liljens sølverblade;
    under vinterstorm og regn
    sprang du frem i golde egn,
    ved dit syn kun den sig fryder,
    som har kær, hvad du betyder.” 

    Salmer til begravelse og bisættelse

    Her lister vi en række salmer, der traditionelt forbindes med begravelse eller bisættelse generelt, men også salmer der synges under påskeugen.

    • Nærmere, Gud, til dig
    • Altid frejdig, når du går
    • Den store hvide flok vi se
    • At sige verden ret farvel
    • Alt står i Guds faderhånd
    • Bliv hos os, når dagen hælder
    • Her vil ties, her vil bies
    • Dybt hælder året i sin gang
    • Til himlene rækker din miskundhed, Gud
    • Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
    • Gud, vi er i gode hænder
    • Vor Gud han er så fast en borg
    • Sorrig og glæde de vandre til hobe

    Ofte spilles også Kim Larsens “Om lidt blir her stille”, især ved udbæring af kiste

    Populære begravelsessalmer

    • Altid frejdig, når du går
    • Den signede dag med fryd vi ser
    • Se, nu stiger solen af havets skød
    • Dejlig er jorden
    • Jeg er træt og går til ro
    • I østen stiger solen op
    • Under dine vingers skygge
    • Op al den ting, som Gud har gjort
    • Befal du dine veje
    • Til himlene rækker din miskundhed, Gud

    Hold dig ikke tilbage med at kontakte bedemanden gennem en af Hjertebegravelses 14 afdelinger, hvis du vil have hjælp til at vælge sange, blomster, urner eller kisten til begravelsen.

  • Hvad koster en begravelse?

    Hvad koster en begravelse?

    Uanset om man vælger en begravelse eller en bisættelse, har de mange muligheder indflydelse på den samlede pris, herunder valg af kiste eller urne. En typisk bisættelse koster fra 15-20.000 og opefter. Herunder en hvid kiste, en bio urne, rustvognskørsel, bedemandshonorar med mere.

    Hvad koster begravelsen eller bisættelsen?

    Hos os i Hjertebegravelse er det ikke prisen, der er det mest afgørende, men den indledende personlige samtale, hvor vi finder ud af hvilken begravelse du eller familien allermest ønsker. Det vigtigste for os, er at du får en omsorgsfuld vejledning, der giver dig ro og overblik i en sorgens stund. En professionel og empatisk bedemand kan spare dig for meget bøvl og uforudsete udgifter, så du kan bruge din tid og energi på det vigtigste for dig.

    Det hører med i den indledende samtale at give dig et overblik over, hvad en begravelse og mindehøjtidelighed ud fra dine behov koster. Prisen på en begravelse afhænger af hvilke valg, du i sidste ende træffer. Vil man have en helt almindelig begravelse i kirken, koster den typisk et sted mellem 15.000 og 25.000 kroner.

    Prisen på en begravelse varierer efter ønsker

    De mange regler og opgaver kan være en jungle at navigere i. Derfor inviterer vi dig til at designe den sidste afsked sammen med Hjerte begravelse. Ud fra dine og familiens behov, guider bedemanden dig hurtigt igennem de mange valg og giver dit et overblik over prisen på en begravelse.
    Efter samtalen bliver du præsenteret for en bæredygtig begravelse, hvis det ønskes, samt en plan for en smuk mindehøjtidelighed efter begravelsen.

    Det første du skal beslutte, er om det skal være en begravelse eller bisættelse. Selve handlingen i kirken eller kapellet er forskellig. Bisættelsen slutter oftest med at I bærer kisten ud til rustvognen. Ved en begravelse følger I kisten helt ud til gravstedet.

    Hvad koster en begravelse?

    Prisen på en begravelse i Danmark 2025, hvor Hjertebegravelses bedemand tager hånd om det hele, ligger priser for bedemandens ydelser fra 15.900 kroner – herunder papirarbejdet, ilægning i kiste, rustvognskørsel, assistance ved højtideligheden inklusive en hvid kiste. Herefter kan der tages tilvalg som urnenedsættelse, kistepynt, hånddekorerede kister, dekoration i kirken, musik, gravsten, mindeplade, dødsannonce pris og gravplads.

    En enkel hvid begravelseskiste koster 7100 kroner, mens den i valnøddetræ løber op i 25.000 kroner. En dyr begravelse kan nemt koste op til 50.000 kroner. Dertil løber ekstra omkostninger, hvis en kiste skal dekoreres med et unika maleri eller males i en særlig farve. En urne til bisættelse eller askespredning koster fra 1100 kroner, men kan i princippet være hjemmelavet. Der er dog urne nedsættelse regler, der skal overholdes.

    Prisen for et gravsted afhænger af hvor i landet. Bedemanden hjælper dig med at finde prisen i dit område, både for gravsted og gravsten. En mindeplade koster omtrent 1500 kr.

    Billigere priser for medlemmer af folkekirken

    Prisen på en begravelse er ikke kun afhængig af familiens ønsker, men også af om afdøde er medlem af folkekirken. Kirkegårdene har nogle steder sat priserne for gravsteder markant op for dem der enten ikke var medlem, eller kommer fra et andet sogn. Det betyder at mange danskere dropper familiegravstedet, fordi det er blevet for dyrt.

    Hvis du er medlem af folkekirken, kan du få en kistegravplads i 20 år for helt ned til 2.784 kroner pr. person, iberegnet den medlemsrabat folkekirken giver mange steder.
    Hvis du ikke er medlem af folkekirken og gerne vil jordbegraves i en kiste, kan det enkelte steder i Danmark løbe helt op i 50.000 kroner. Til gengæld har man gravstedet i 20 år inklusive gravkastning og vedligeholdelse af gravstedet.

    Tag en uforpligtigende snak med bedemanden

    Alle valg og priser gør vi overskueligt på vores indledende møde, som kan være på din bopæl eller i en af vores 14 lokale butikker fordelt over Nordsjælland og Storkøbenhavn. Tag endelig kontakt på telefon 7224 7200, hvis du vil have et prisoverslag på en begravelse fra bedemanden hos Hjertebegravelse.

    Alle priser der er nævnt i artiklen, er 2025 priser.

  • Bæredygtig begravelse

    Bæredygtig begravelse

    Bæredygtig begravelse – er det muligt?

    Vi lever i en verden hvor forurening af både jord, luft og vand er parametre, der også gælder i bedemandsfaget. En begravelse efterlader også et CO2 aftryk. Forureningens størrelse afhænger af hvilke produkter der anvendes, samt hvilken type begravelse man vælger.

    Hjertebegravelse er fortaler for at tage grønnere valg i livet, men også når det kommer til de produkter, vi anvender ved begravelsen eller bisættelsen.

    “Bæredygtig begravelse måtte vel komme på tale før eller siden.”

    Forurener en jordbegravelse?

    Ifølge forskere kan kistebegravelser påvirke miljø og klima, også på CO2 regnskabet, blandt andet fordi kirkegårde optager plads. Heldigvis er de danske kirkegårde rigt beplantet med træer og andre planter. Kultur og traditioner er svære at rykke ved, men vi kan derimod let sænke ressourceforbruget ved at vælge en bæredygtig kiste.

    Vælger vi f.eks. en 100% nedbrydelig papkiste produceret af FSC certificeret Re-board fra bæredygtigt svensk skovbrug, kan der blandt andet spares 80% træ. De kister vi anbefaler til bæredygtig begravelse vejer op til 73% mindre end traditionelle trækister, og sparer derfor også CO2 i transportregnskabet. Forureningen af jorden på kirkegården samt af grundvandet, bliver også væsentligt mindre, da bæredygtige kister ikke indeholder maling og lak.

    Forurener en kremering?

    Kremeringen frigiver selvfølgelig drivhusgasser, som ved enhver anden forbrændingsproces, men hvor meget vides ikke med absolut sikkerhed, da flere ting kan indgå i regnskabet. F.eks. kan sølvplomber, patogener med mere have en forurenende effekt.

    Hvad hvis vi kunne nedsætte CO2, samt spare på miljøfarlige råstoffer som benzin eller diesel, ved at blive kremeret i en papkiste? Det er et faktum at en 12 kg papkiste, som er 100% brændbar, brænder både hurtigere og mere effektivt end en traditionel trækiste i den tunge ende på 60 kg. Desuden indeholder den bæredygtige kiste ingen giftige materialer og reducerer CO2 væsentligt i det samlede regnskab. Der findes også bæredygtige urner på markedet, blandt andet af uld og ler, både til at sætte i jorden og til askespredning.

    Bæredygtige urner til alle formål

    Hjertebegravelse anbefaler vores smukke urner af rå ler, der kommer i flere farver, former og størrelser. Udover at kunne sættes i jorden, er de også et sikkert valg ved askespredning. De nedsænkes i havet og opløses på 10 minutter. Derved opnår man en mere værdig afsked i et roligere tempo, sammenlignet med at sprede asken for vinden. Der er ingen grænser for materialevalget når det gælder urner. Man kan få både bark, træfiber, uld, træ bambus, ler, metal og rå ler urner.

    Papkisten Orbit er et bæredygtigt valg

    Hjertebegravelse anbefaler Orbit kisten – både til jordbegravelse og kremering. Den er stærk selvom den er lavet af pap og udført i et enkelt og fint design. Den vejer op til 48 kg mindre end en traditionel trækiste i den tunge ende. Desuden udledes der 85% mindre CO2 under produktionen fra ‘vugge til grav’. Den brænder ikke kun hurtigere, men udleder også færre giftstoffer i atmosfæren, da der hverken er maling eller metal i kisten. Energiforbruget reduceres også kraftigt i fremstillingsprocessen. Kisten er lettere at transportere og væsentligt lettere for familien at bære.

    Orbit kisten er stadig forholdsvis ny på markedet, så prisen er ikke konkurrencedygtig endnu. Den koster ca. 15% mere end de traditionelle kister.

    Professionel rådgivning om grøn begravelse

    Der er mange valg, der skal træffes når et familiemedlem går bort. Bedemanden fra Hjertebegravelse vejleder både professionelt og med hjertet på rette sted, samt forenkler og overskueliggør de valg, der er nødvendige ved ethvert dødsfald. Læs mere i artiklen: Bæredygtig begravelse.

    Mød vores bedemænd i din lokale begravelsesforretning, eller lad os komme på besøg for en personlig og uforpligtende samtale. Tag kontakt til bedemanden fra Hjertebegravelse på telefon 7224 7200.

    5 Tips til en bæredygtig begravelse

    Klimabevidsthed kan få indflydelse på dine valg når nogen i din familie skal begraves. Vi lever i en verden, hvor forurening af både jord, luft og vand er parametre, der også gælder i bedemandsfaget. En begravelse efterlader som alt andet et CO2 aftryk. Forureningens størrelse afhænger af hvilke produkter der anvendes, samt hvilken type begravelse du vælger.

    Grønne produkter er afgørende

    1. Vælg en bæredygtig kiste – Ved  at vælge en 100% nedbrydelig papkiste produceret af FSC certificeret Re-board fra, kan der spares 80% træ i produktionen. Da en papkiste vejer 73% mindre end traditionelle trækister, kan der tillige spares på CO2 i transportregnskabet. Forureningen af jorden og grundvandet, bliver også væsentligt mindre, da bæredygtige kister ikke indeholder maling og lak. Oveni er kremeringen mere effektiv og derfor mindre forurenende.

    2. Vælg en bæredygtig urne – Der findes masser af bæredygtige urner på markedet, blandt andet af uld og ler, både til jordbegravelse og askespredning. En urne af ubrændt ler, der nedsænkes i havet, opløses på 10 minutter

    3. Vælg en jordbegravelse – ”I dag bliver cirka 86 procent af afdøde danskere kremeret. Men når et lig brændes, udleder det mere CO2, end når kisten sænkes ned i jorden, viser hollandsk studie” – Kristeligt dagblad 22.10.2021. I artiklen fremgår det at et hollandsk studie fra 2016 konkluderer, at der udledes omtrent dobbelt så meget CO2 ved en kremering som ved en kistebegravelse. Studiet tog dog ikke højde for, om overskudsvarmen bliver anvendt til fjernvarme, hvilket er almindeligt i Danmark.

    4. Vælg et klimavenligt krematorium –  En afbrændt krop udleder lige så meget CO2 som fem røde bøffer. Det Klimavenlige krematorium udstyret med solfangere, hænger ikke på træerne. I Åbenraa opvarmer Danmarks første af slagsen ovnene med biobrændstof, og som en extra bæredygtig gevinst anvendes en tredjedel af energien fra ligbrændingerne, til at opvarme byens boliger. Kremering kræver energi til forbrænding. På de fleste krematorier bruger man naturgas.

    5. Planlæg det hele på forhånd  – Planlæg det hele på forhånd ved at nedskrive din sidste vilje, så familien bliver vejledt til den mest bæredygtige begravelse eller bisættelse. Det kan ofte give tiltrængt ro og overblik til de efterladte.

  • Askespredning

    Askespredning

    Askespredning er en tradition der blev startet af folk med tætte bånd til havet. De ønskede at blive stedt til hvile i vand hellere end på land. Det er muligt at sprede aske på havet i dag, men der er regler der skal overholdes. Askedeling blev mere kendt efter Prins Henrik i 2018 fik delt sin aske.

    Askespredning pris – spredning over havet

    Traditionelt sejlede folk ud i en ro båd, eller en lille kutter for at få spredt afdødes aske. I de senere år er der kommet mulighed for at sejle ikke bare den nærmeste famile, men en større forsamling ud til askespredningen. På turen kan der så være en mindehøjtidelighed, samt “grav øl” efterfølgende. Sådanne ture varer som regel omkring 2 timer, og koster ofte lige så meget som en nedsættelse af urne i fællesgrav ukendt.

    Askespredningen er måske den billigste løsning når det gælder afdødes aske, men man skal også tænke på de efterladte. For der er ingen steder at gå hen og mindes afdøde, når asken først er spredt

    Askespredning hvordan?

    I princippet kan man bruge enhver urne til askespredning, men traditionelt har man brugt et paprør, som nemt kunne bortskaffes bagefter. Det er billigere end de fleste urner, og mere bæredygtigt. Askesprednings paprør fås i både farver som sort, hvid eller brun og med print som ligner havet, skibe, fugle eller skoven.

    Mange har gennem tiden udtrykt bekymring over at asken kan blæse tilbage på skibet, hvis der kommer en kastevind. Så det er ofte med tilbageholdt åndredrag man udfører handlingen. Selve spredning af asken tager kun ganske få sekunder. Men det er der råd for.

    Hjertebegravelse har de smukkeste askespredningsurner, der er fremstillet i rå ler. Når de nedsænkes i vand, opløses urnen og asken spredes i vandes sammen med urnen, hvilket er særdeles praktisk da reglerne siger, man ellers ikke må sænke urnen. Askespredningen i den type urne tager cirka 10 minutter. Urner i rå ler som vist på billedet her til højre – Sfera urne – fås både i høje og buttede udformninger samt i børnestørrelse. Se flere urner HER.

    Regler for spredning af aske

    Man må ikke have afdødes aske stående derhjemme ifølge dansk lovgivning. Derfor skal askespredning i princippet ske umiddelbart efter asken er afhentet fra krematoriet. Det er dog ikke altid muligt at overholde så strikse regler. Specielt hvis asken skal spredes i weekenden. Eller den skal udenlands, så er det umuligt at overholde. Det er myndighederne forstående overfor. Men hvis asken står hjemme på kaminhylden i længere tid risikerer man straf.
    Ceremonien skal foregå minimum 200 m fra land og over åbent hav. I enkelte tilfælde over større fjorde og bugte, men ikke over åbent land, skov eller søer – i nogle kommuner findes der skovkirkegårde, hvor askespredning er godkendt. Urnen må ikke nedsænkes i havet, men skal åbnes over vandoverfladen, medmindre du anvender vores vandopløselige urner.

    Det er vigtigt, at der er et dokumenteret ønske, om askespredning fra afdøde.

    Askedeling – hvad er det?

    Når afdøde selv har udtrykt ønske om at få delt sin aske, kan det kun lade sig gøre med tilladelse fra stiftet. Der skal foreligge et skriftligt ønske, eller også skal efterladte bekræfte at ønsket var til stede.
    Askedeling betyder at den ene del af asken bliver sat ned i en urne ved et gravsted. Den anden del af asken spredes over havet fra en anden urne.

    Kan man fortryde spredning af asken?

    Hvis de efterladte fortryder askespredningen, skulle man tro at der ikke ikke var mere at gøre. Men kreative folk på nogle kirkegårde har løst problemet. De efterladte kan få en mindesten med koordinaterne på askespredningen, og på den måde have et fysisk sted at mindes afdøde, selv om afdødes ønske om spreding af asken er blevet fulgt.


    Hjerte begravelse bistår gerne med flere oplysninger om aske spredning. Tag direkte kontakt til vores bedemand på telefon 7224 7200, og hør hvor du finder din lokale begravelsesforretning.

  • Min Sidste Vilje

    Min Sidste Vilje

    “Min sidste vilje” bør alle udfylde

    Det kan være en rigtig god ide, at undersøge om den afdøde har nedfældet sin sidste vilje – og måske skulle du overveje selv at nedskrive din. Det giver ro til de efterladte.

    Desværre er det sjældent, at vi har fået taget den svære samtale, før vi selv eller vores kære går bort. Det kan derfor være en rigtig god ide at tage samtalen om begravelsen eller bisættelsen – enten med et eller flere familiemedlemmer – eller nedfælde ’Min Sidste Vilje’ for dig selv.

    Det kan gøres i en pjece du får udleveret af bedemanden, eller du kan gøre det online på en hurtig og overskuelig måde. Her fremgår mange af de valg, der skal tages ved dødsfald. Din sidste vilje på papir, skal være forsynet med original underskrift for at være gyldig.

    Der er flere fordele

    Du behøver ikke at inddrage de pårørende, hvis du ikke kan eller vil tale om døden. Pjecen kan være et godt udgangspunkt til at starte en samtale om et sårbart emne. Døden er en naturlig del af livet og det kan tage brodden af usikkerheden, ved at tale om og dokumentere ens ønsker og tanker. Ved at træffe en række vigtige valg på forhånd, om hvilke rammer du ønsker for din begravelse eller bisættelse, hjælper du samtidig dine pårørende i en sorgens stund.

    Der opstår naturligt en masse spørgsmål:

    • Vil man kremeres eller jordbegraves?
    • Hvad er forskellen på en begravelse eller bisættelse?
    • Skal det være en kirkelig eller en borgerlig højtidelighed?
    • Hvilken type kiste eller urne ønskes?
    • Er der blevet taget stilling til kirke og kirkegård?
    • Ønsker man at få sin aske spredt på havet?
    • Er man åben for organdonation?

    Det kan også være, at der er specielle ønsker til kiste, salmer, blomster eller noget helt andet.


    Bestil pjecen eller få adgang til onlineversionen ’Min sidste vilje’ af bedemanden fra Hjertebegravelse. Tag direkte kontakt på telefon 7224 7200, og hør hvor du finder din lokale begravelsesforretning.

  • Udsmykning af kirke eller kapel

    Udsmykning af kirke eller kapel

    Mange pårørende vil gerne have udsmykning af kirke eller kapel. Blomster er det mest almindelige valg, for eksempel i form af kranse, buketter eller enkle vaser, men der er også plads til andre idéer. Nogle vælger at pynte med lys, fotografier af afdøde eller personlige genstande som en yndlingsbog eller et stykke stof i en særlig farve.

    Udsmykning af kirke

    Mange pårørende vil gerne have udsmykning af kirken eller kapellet. Det er ofte blomster der bruges som pynt, men har du andre ønsker, så skal det aftales med præst og kirketjener. Det kunne for eksempel være levende lys. Noget der ikke er tilladt i særligt mange kirker længere. Eller det kunne være flag, hvis afdøde var fodboldtilhænger eller havde specielle interesser i at rejse.

    Blomsterudsmykning

    Blomster har for mange en symbolsk betydning. Det være at de symboliserer frihed, kærlighed, eller bare at afdøde elskede naturen.

    Nogle har planlagt deres egen begravelse eller bisættelse i detaljer, mens andre slet ikke har nogle ønsker. Hvis afdøde ikke har ønsket noget specifikt, er det op til de pårørende at beslutte om der eventuelt skal udsmykning til.

    Begrænsning på udsmykning af kirke eller kapel

    Kirken tillader næsten altid en lille blomst i en vase ved indgangen til stolerækken. Herudover er det muligt at få tilladelse til alterbuketter eller særlige blomsterarrangementer. Dog skal alt andet aftales på forhånd

    Der er som regel kun 1 time til at gøre udsmykningen klar, så den kan ikke være meget omfattende. Uanset udsmykningens art, så skal deltagerne eller bedemanden sørge for at rummet er ryddet hurtigst muligt, da der kan være en ny højtidelighed blot få timer efter.

    Udsmykning af kapel

    Hvis højtideligheden afholdes i kapellet er der næsten ingen grænser for hvilken udsmykning der må benyttes, så længe den kan tages med efter højtideligheden. Kapellet har dog en strammere tidsramme end kirken – bisættelser må kun vare 30 minutter. Så det er også her vigtigt at udsmykninger og nedtagelsen ikke er for tidskrævende.

    Hjertebegravelse har kontakt til forskellige blomsterhandlere og blomsterbindere, som kan være behjælpelige med at lave netop den udsmykning du ønsker. Det er både typen af blomster, eller farverne som afdøde holdt mest af der kan fremskaffes og sammensættes efter jeres ønsker.

  • Gravsted og kirkegård

    Gravsted og kirkegård

    De fleste i Danmark vælger et gravsted og kirkegård til den afdøde. Gravstedet kan enten være til kisten, eller til en urne. Hvis der er tale om et kiste gravsted, bliver det som regel tildækket med det samme efter højtideligheden og er derefter fredet i 20 år. Man kan godt forlænge fredningstiden, men der skal altid betales forud for fredningsperioden.

    Urne gravsted på kirkegården

    Når man benytter et urnegravsted, er der kun tale om en fredningsperiode på 10 år, hvorefter fredningen kan forlænges eller graven kan sløjfes. Det er også muligt at få tilladelse til nedsætning af en urne på privat ejendom. Læs mere her om de særlige forhold ved urne nedsættelse på privat ejendom.

    Askespredning i stedet for gravsted

    Hvis afdøde har ønsket det, så er der også mulighed for at sprede afdødes aske i havet, større fjorder eller bugter. Man må ikke sprede asken i en sø. Man må heller ikke nedsænke hele urnen, medmindre det er en bæredygtig urne af rå ler eller uld. For at få tilladelse til at sprede sin aske, skal man enten have nedskrevet det på papir, eller have ansøgt om det på en særlig blanket.

    I 2011 vedtog folketinget, at man også må benytte skovbegravelsessteder, der hvor kommunen har besluttet de skal være. Det betyder at man skal søge om tilladelse hos kommunen til at få nedsat urnen. Herefter får man udpeget et sted hvor det kan foregå. Det er typisk bedemanden der tager sig af, at ansøge om tilladelsen.

    Her er de gravsteder og kirkegårde vi kender til og samarbejder med:

    • Allerød kirkegård
    • Alsønderup kirkegård
    • Annisse kirkegård
    • Ballerup kirkegård
    • Birkerød kirkegård (ved kirken)
    • Birkholm kirkegård (Herlev)
    • Bispebjerg kirkegård (København)
    • Blovstrød Kirkegård
    • Brøndbyvester kirkegård
    • Egebæksvang kirkegård (Espergærde)
    • Farum kirkegård
    • Frederikssund kirkegård
    • Frederiksværk kirkegård
    • Garnisons kirkegård
    • Gladsaxe kirkegård
    • Glostrup kirkegård
    • Grøndalslund kirkegård (Rødovre)
    • Hareskov Kirkegård
    • Helsinge kirkegård
    • Helsingør kirkegård
    • Herlev kirkegård
    • Hillerød kirkegård
    • Humlebæk kirkegård
    • Hørsholm Kirkegård
    • Høsterkøb kirkegård
    • Hvidovre kirkegård
    • Ishøj kirkegård
    • Jyllinge kirkegård
    • Kregme kirkegård
    • Lundtofte kirkegård
    • Lyngby parkkirkegård
    • Mariebjerg kirkegård
    • Nivå Kirkegård
    • Nyhuse Kirkegård (Hillerød)
    • Ordrup Kirkegård
    • Risbjerg kirkegård (Hvidovre)
    • Rudersdal kirkegårde
    • Rødovre kirkegård
    • Rønnevang kirkegård (Taastrup)
    • Skanse kirkegården (Hillerød)
    • Skovvejens kirkegård (Ballerup)
    • Sorgenfri kirkegård
    • Stenløse kirkegård
    • Søholm (Birkerød)
    • Søllerød kirkegård
    • Taarbæk kirkegård
    • Ullerød Kirkegård
    • Vedbæk Kirkegård
    • Værløse Sogns Kirkegård
    • Vestre kirkegård
    • Ølstykke kirkegård

    Man behøver ikke nedsætte en urne på et gravsted eller en kirkegård. Det er også muligt at sætte den ned på egen grund, forudsat at grunden er over 5000 m2, og at nedsættelsen bliver tinglyst for minimum 10 år.

  • Højtideligheden planlægges med kirken

    Højtideligheden planlægges med kirken

    Hvis afdøde var medlem af folkekirken er det muligt at vælge en bisættelse eller begravelse fra kirken. Det er oftest den lokale sognekirke der benyttes til højtideligheden, men hvis afdøde var knyttet til en anden kirke af andre årsager, er det selvfølgelig i orden at benytte den til den sidste afsked.

    Højtideligheden planlægges med kirken

    Højtideligheden bestilles som regel af bedemanden, og der tages hensyn til de ønsker de pårørende måtte have omkring valg af sange og så videre.

    I Danmark skelner vi mellem bisættelse og begravelse. Bisættelse indbefatter kremering. I dag er det over 95% der vælger bisættelsen. Den anden mulighed er begravelse, som betyder at afdøde bliver jordfæstet – altså lagt i jorden uden at blive kremeret.

    Ved en begravelse skal der koordineres med både præst og graver, da kisten sænkes i jorden umiddelbart efter højtideligheden. Ved en bisættelse bliver afdøde kørt til kremering efter højtideligheden, så derfor skal der ikke koordineres med graver på dagen. Men selvfølgelig skal der laves aftale om nedsættelse af urnen når afdøde er kremeret.

    Aftaler om højtideligheden i kirken eller kapellet

    Hjertebegravelses bedemand står for at lave alle aftaler med præst, kordegn, kirketjener og graver i god tid inden højtideligheden, så du kan være sikker på at alt er i orden.

    Når afdøde begraves har man normalt et gravsted i 20 år. Det skal forudbetales, og det betyder at stedet bliver fredet på kirkegården. Hvis man ønsker det efter de første 20 år, kan man betale for yderligere fredning af gravstedet.

    Når afdøde bisættes, er gravstedet normalt fredet i 10 år, som også forudbetales. Ved urnegravsteder kan man også bede om yderligere fredningstid.

    Hvis kisten eller urnen er lavet af materiale, som er længe om at nedbrydes, kan kirken bede om længere fredningstid som udgangspunkt.

    Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken kan højtideligheden ikke foregå fra kirken, men skal i stedet afholdes fra kapellet. Fra kapellet kan både bisættes og begraves. Det er ofte bedemanden, som sørger for sange og musik ved en højtidelighed fra kapellet.

  • Blomsterne på gravstedet

    Blomsterne på gravstedet

    Som pårørende bestemmer du om blomsterne på kisten skal følge kisten til krematoriet, eller om de skal lægges ved gravstedet.

    Blomsterne på gravstedet

    De andre blomster og bårebuketter der måtte komme fra gæster ved højtideligheden, kan ligeledes følge med til krematoriet eller lægges ved gravstedet. Når gæsterne ankommer til kirken hjælper bedemanden med at pakke blomsterne eller bårebuketterne ud og anrette dem langs kirkegulvet i forlængelse af kisten. Hvis højtideligheden foregår i kapellet, er der ikke så meget plads. Her bliver blomsterne anrettet, hvor det kan lade sig gøre. Mange gæster vedlægger en hilsen til familien sammen med blomster og bårebuketter. Disse hilsener samler bedemanden sammen og udleverer dem til familien, når bisættelsen eller begravelsen er ovre.

    Bedemanden sørger for at lægge blomster på gravstedet

    Bedemanden fra Hjertebegravelse sørger for, at blomsterne fra gæsterne bliver lagt på det aftalte sted. Det kan enten være på gravstedet, kirkegårdens kranseplads eller et alternativt sted. Nogle pårørende ønsker at få blomsterne lagt i familiens have. Hvis familien vælger at få lagt blomsterne på kirkegårdens kranseplads eller ved de ukendtes gravsted, fjerner kirkegårdens personale blomsterne når de er visne. Hvis blomsterne lægges ved et gravsted, er det familiens aftale med kirkegården, der afgør hvem der fjerner de visne blomster. Hjertebegravelses bedemand sender normalt et biillede af udlægning af blomsterne på gravstedet til pårørende, hvis det er bedemanden der skal lægge blomsterne ud på gravstedet.