Kategori: Blog

  • Sorggrupper

    Sorggrupper

    Sorggrupper kan være en støtte i din sorg

    Det kan være meget ensomt at være sørgende i Danmark, fordi kulturen, og dermed de pårørende, familien eller netværket har en forventning om, at sorgen er noget privat – noget den enkelte selv skal og kan løse.

    Netop fællesskabet i sorggrupper kan være lindrende og støttende i en tid med svære følelser, der måske sidder helt uden på tøjet eller er gemt væk til man er alene. Eller værre endnu, at man slet ikke er i kontakt med sine følelser. Det sidste kan betyde at man stadig er i chok fasen.

    Sorg tager tid

    Sorgprocessen kan tage lang tid, hvor man opholder sig i kortere eller længere tid i de 4/5 traditionelle sorgfaser. Til sidst lander man i accept af den store forandring et dødsfald i et menneskes liv er. Varigheden af en sorgproces og de enkelte faser er individuel, og kan trække ud, jo tættere man er på den afdøde eller jo længere man har kendt personen.

    De 4/5 traditionelle sorgfaser kort fortalt er:

    1. Chok (apati)
    2. Reaktion (vrede)
    3. Bearbejdning/reparation (for eksempel gråd)
    4. Nyorientering (accept).

    Den nye forståelse af sorgprocessen

    Denne model beskriver sorgen som en bevægelse mellem to spor:

    Den tabsorienterede proces: Fokus er på tabet, minderne, smerten, savnet og den sorg, der følger.

    Den reetablerende proces: Fokus er på at genopbygge livet, tilpasse sig nye roller og finde mening og glæde igen.

    Vigtige punkter at huske

    • Individuel proces: Sorg er meget personlig. Ingen sorg er “forkert” eller har en bestemt varighed.
    • Ikke lineær: Man går ikke i en lige linje igennem faserne, men kan opleve at bevæge sig frem og tilbage mellem dem.
    • Bølgevis: Sorg kan komme i bølger, forsinkes eller blusse op længe efter, man tror, man er videre.
    • Accept af følelser: Det er vigtigt at tillade sig selv at føle sorgen, både som smerte og som et behov for at tale.

    Er der noget galt med vores sorgkultur?

    Det er ikke altid omverdenen ved hvordan de skal gribe det an, når nogen i bekendtskabskredsen rammes af sorg. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at sørgende ofte får støtte af deres nærmeste – men alligevel føler sig ensomme og ladt i stikken – endda mødt af en mur af tavshed.
    Kollegerne eller naboerne kan være usikre på, hvad de skal sige og hvornår. Så ofte sker der det, at de trækker sig, og måske slet ikke kan finde ud af genoptage kontakten.

    Det er blandt andet derfor, det kan være en god ide, selv at række ud til både venner og bekendte. Altså selv at tage tyren ved hornene og meddele dem hvad man har brug for.

    Spørg om hjælp

    Hvis du ikke har nogen, du kan tale med i din omgangskreds, kan en anonym sorggruppe med andre i samme situation, bestemt være en hjælp på vej ud af sorgen.

    Sorg er ikke bare en personlig omkostning

    Der har i de senere år været en stigende anerkendelse af sorg som en samfundsmæssig udfordring. For eksempel estimerer Det Nationale Sorgcenter, at kompliceret sorg koster samfundet milliarder årligt, og der er øget fokus på at udvikle evidensbaserede interventioner for at støtte både individer og familier

    Sorggrupper er ikke altid løsningen.

    Forskning viser at især børn risikerer at re-traumatiseres eller udsættes for sekundær traumatisering, hvis en sorggruppe ledes af personer med utilstrækkelig træning (f.eks. kun et tre-dages kursus). Se mere her

    Savnet vil altid være der

    -men sorgens åg vil næsten altid slippe på et tidspunkt, så du kan komme videre med livet. For sådan er det med livet – det skal leves.

    Her er en liste over hjælp at hente, når du eller nogen i din familie oplever sorg efter et dødsfald.

    Sorglinjen
    En anonym telefonrådgivning for sorgramte unge og voksne i alle aldre, både efterladte og pårørende. Ring 70 209 903 eller send en sms til 27 272 525.

    Børn der sørger
    Herunder er der links til mere information omkring sorggrupper for børn og unge i forskellige aldersgrupper:

    Sorggruppe i folkekirken
    Find din sorggruppe gennem folkekirkens mange tilbud i dit område. I folkekirkens sorggrupper er der plads til at tale om alt. Især det ingen har lyst til at have tilfælles, men som alle familiemedlemmer vil opleve før eller siden. Du er velkommen i folkekirkens sorggrupper uanset religiøst ståsted

    Kræftens Bekæmpelse
    Hvis et familiemedlem dør af kræft, er der hjælp at hente hos Kræftens bekæmpelse, der deler ud af viden og råd til de efterladte i sorg

    Sorg efter selvmord i familien
    Landsforeningen for efterladte efter selvmord giver akut krisehjælp, samt juridisk og økonomisk støtte. Foreningens primære formål, er at arbejde for at sikre hjælp og støtte til de efterladte der kunne være berørt af et selvmord i familien.

    Den nyeste viden peger desuden på der kan være hjælp at finde i:

    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for forlænget sorglidelse: Pilotprojektet “KATforSORG” (REHPA) har vist lovende resultater for ældre med komplicerede sorgreaktioner gennem både individuel og gruppeterapi.
    • Familieorienterede interventioner: Det Nationale Sorgcenter understreger, at sorgstøtte bør omfatte hele familien, da forældres engagement kan reducere børns sorgsymptomer
    • Online sorggrupper: Disse er blevet mere populære, især for dem uden adgang til fysiske grupper, hvilket giver fleksibilitet, men også udfordringer med at sikre kvalitet
  • Testamente

    Testamente

    Testamente – hvorfor og hvordan?

    Hvorfor skal jeg lave et testamente?

    Du skal oprette et testamente, hvis du vil bestemme over din arv. Hvis du laver dit eget testamente, så kan du selv bestemme hvad der skal ske med de penge, som du har optjent. Hvis du har særlige ønsker til, hvem der skal arve dine penge og du ikke vil have, at arven falder i forkerte hænder, så er det en god ide at lave et testamente til dine behov.

    Hvis du ikke har lavet et testamente, så bestemmer arveloven hvem der arver efter dig. Det vil være din familie, der arver efter dig, hvis arven skal fordeles efter arveloven. Det vil altså sige, at kærester ikke kan arve efter hinanden, uanset om de har børn sammen eller hvor længe de har boet sammen. Hvem der arver efter den afdøde, vil afhænge af, hvordan familiestrukturen ser ud.

    Et testamente sikrer, at dine værdier bliver fordelt, som du ønsker det, når du en dag ikke er her længere.

    Hvad er et testamente?

    Et testamente er et juridisk dokument, hvori det er fastsat, hvad en person ønsker der skal ske med hans/hendes ejendele efter han/hun går borte. Med et testamente kan du selv bestemme, hvem disse arvinger skal være. Det kan derfor sagtens være personer, som du ikke er i familie med. Opret online her

    Hvornår skal jeg lave testamentet?

    Undersøg hvordan familiestrukturen ser ud? Lav testamentet:

    1. Hvis du har børn.
    • Du er enlig og har børn, børnebørn, oldebørn eller adoptivbørn, så vil disse pårørende være dine livsarvinger, som står i første række til at arve ifølge arveloven.
    • Hvis der ikke er nogle børn, som du kan efterlade arv til, så vil det primært være dine forældre, der arver efter dig. Dog vil dine søskende arve, hvis en, eller begge, af dine forældre er gået bort. Søskende vil arve det, den ene forældre skulle have haft, eller i så fald vil søskende arve hele beløbet hvis tilfældet er, at begge forældre er afgået ved døden.
    1. Hvis du efterlader bedsteforældre, onkler, mostre eller fastre.
    • Hvis du er afgået ved døden og de nærmeste slægtninge er dine bedsteforældre eller deres børn (onkler, mostre, fastre) vil arven efter dig, blive fordelt til dem. Dette er ifølge arveloven den sidste gruppe, som kan modtage din arv.
    1. Hvis du ikke efterlader dig nogen familie
    • Hvis du ingen familie efterlader og hverken kan give din arv videre til forældre, søskende, nevøer, niecer eller slægtsarvinger, så vil din arv automatisk tilfalde Statskassen med mindre du giver arven til et godt formål.

    Arveloven

    Loven handler om regler omkring arv i Danmark. Arveloven bestemmer hvem der skal arve dig. Det vil sige, at arveloven bestemmer hvad der skal ske med din arv, hvis du går bort uden at have lavet et testamente. Hvorimod hvis du har lavet et testamente, så har du selvbestemmelse over, hvad der skal ske med den arv du efterlader.

    Hvad indeholder testamentet?

    Et testamente indeholder dine ønsker og behov. Det vil sige, at hvis du er gift eller single, samlevende, har børn eller særbørn, så kan du have muligheden for at vælge, hvordan arven skal fordeles. Du kan helt selv vælge om, der skal være ulige beløb mellem arvingerne.

    Testamentet skal indeholde:

    1. De personer, som du vil have skal arve fra dig.
    2. Fordeling af arven, det vil sige, at du skal skrive ned hvad arven indeholder (penge, værdigenstande osv.). Samt hvordan arven skal fordeles mellem de personer, som du har skrevet ned.
    3. Anden række af arvinger. Hvis du ingen børn har, eller mister dem inden du selv er gået bort, så skal der skrives andre arvinger på, som kan være en anden familie, venner eller andet.
    4. Du skal vælge om der skal være særeje eller ikke.
    5. Ændringer og tilbagekaldelse, hvis testamentet en dag skal ændres eller tilbagekaldes.
    6. Længstlevendes ret. Må længstlevende ændre eller lave et nyt testamente.
    7. Hvad der skal ske med pensioner og forsikring.
    8. Hvordan testamentet skal opdateres, hvis nogle i testamentet går bort før dig.
    9. Underskrift af notaren og hvordan det skal underskrives i testamentet.

    Hvornår er testamentet gyldigt?

    Når testamentet er lavet færdigt og udfyldt ud fra dine krav, så skal testamentet gøres gyldigt og underskrives. Det vil altså sige, at du skal gøre følgende for, at dit testamente kan gøres gyldigt. Du skal underskrive testamentet foran en notar og underskrive testamentet foran minimum to vidner, der kan bekræfte, at du er helt oprigtig omkring det der står.

    Testamentet skal derefter godkendes af en notar/advokat, da dit testamente ellers ikke vil være gyldigt og dine ønsker derfor ikke vil være gældende. Det er dog muligt at lave et nødtestamente som den sidste handling inden du dør.

  • Pårørende taler med præsten

    Pårørende taler med præsten

    Hvorfor skal pårørende tale med præsten om højtideligheden?

    De pårørende taler med præsten om afdødes liv til den tale præsten holder over afdøde.

    Hvis familien vælger ikke at tale med præsten, vil præsten i stedet prædike over liv og død.

    Desuden giver der mulighed for at bestemme hvilken musik og salmer der skal spilles og synges. Hvis man har særlige ønsker til en sanger eller noget specielt musik, kan man også aftale det.

    Mødet mellem præsten og de pårørende kan holdes både i sognegården, i kirken, eller hjemme hos de pårørende, hvis de hører til samme sogn. Mødet kan også afholdes i den afdødes hjem. Det er en god ide at skrive ned på forhånd hvad man gerne vil have at præsten fokuserer på. Både så præsten får noget inspiration, og så I som familie ikke glemnmer de gode ting der skal siges.

    Det kan også være en god ide at tage et billede af afdøde med til præsten, fordi et billede er mere værd end tusinde ord.

    Hvorfor skal det være præsten?

    Oprindeligt var præsten den person man søgte råd og vejledning hos, når der var sket et dødsfald i familien. Det kan man stadig gøre, for det er en stor del af præstens arbejde at sørge for sjælefred – også selvom det ikke var din præst, men din pårørendes.

    Selv om mange i dag søger hjælp hos professionelle psykologer når de er i livskriser, som et dødsfald jo er. Så har de professionelle ikke samme indgangsvinkel til livet, døden, tro og hvad der sker bagefter, som præsten har. Det kan derfor være en god ide at få talt ud med præsten om det du tænker i forbindelse med dødsfaldet.

    Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, kan man i stedet vælge at tale med bedemanden om at holde en borgerlig mindeceremoni.

    Præsten, såvel som bedemanden, har tavshedspligt, så det du siger til dem kommer ikke videre.

  • Pårørende liste

    Pårørende liste

    Pårørende liste.
    Som pårørende er der en masse praktiske gøremål du eller familien skal tage jer af efter dødsfaldet. Her er en liste med de områder I blandt andet bør huske at tage jer af i tiden efter dødsfaldet.

    Aflevering

    Lånte materialer fra bibliotek, og for eksempel overskydende medicin til apoteket.

    Afmelding af abonnementer og aftaler

    Afmeld hjemmeservice og hjælpemiddelcentral.
    Abonnementer: Telefon, avis, licens, kabel eller parabol tv, leje af TV, hvidevarer, computer, smartphones, tablets, afbetalingsordninger, kontokort, bibliotekskort, bogklubber med videre.

    Bank

    Alle bankkonti i afdødes navn lukkes ved dødsfaldet. Dette gælder også konti der er fælles med efterlevende ægtefælle. Lav en aftale med banken hurtigst muligt for at få styr på PBS – det gælder såvel automatiske betalinger, som dankort, lån med videre.

    Boligen

    Salg af bolig med hjælp fra ejendomsmægler og advokat, opsigelse af eventuelle lejemål, medlemskab af ejer eller lejer forening og så videre.

    Forsikringer

    Livsforsikring, ulykkesforsikring, husstandsforsikring, bilforskring – kontakt forsikringsselskabet for at få et overblik.

    Kontingenter

    Pensionskasse, ATP, fagforening, medlemskaber af klubber og foreninger.

    Offentlige myndigheder

    Pensionsudbetalinger, tilskud, ydelser. Normalt standser udbetalingerne automatisk når myndighederne får døds anmeldelsen, men der kan være et tidsmæssigt overlap mellem registreringen af dødsfaldet, og udbetalingen, så man kan risikere at der udbetales “for meget”, som så skal tilbagebetales senere.

    Skat

    Kontakt Told og Skat, da der kan gå lang tid fra dødsfaldet til forskudsregistreringen udsendes og årsopgørelsen udfærdiges. På den måde undgår du økonomiske overraskelser.

    Sociale medier

    Slet Facebook konto eller Linked IN konto i forbindelse med dødsfaldet.

    Facebook GravstenLinkedIn Gravsten

    Hvis du ønsker hjælp til nogle af ovenstående opgaver vil Hjertebegravelse selvfølgelig gerne bistå med hjælp til dig som pårørende.

    Her får du en alternativ pårørende liste i kronologisk rækkefølge baseret på tiden efter dødsfaldet:

    Umiddelbart efter dødsfaldet

    Kontakt en læge: Hvis dødsfaldet sker hjemme, skal en læge underrettes for at udstede en dødsattest. Hvis det sker på et hospital eller plejehjem, ordnes dette typisk af personalet.

    Underrette pårørende: Overvej, hvem der skal have besked først, fx familie og nære venner.

    Vælg en bedemand: Kontakt en bedemand, som kan hjælpe med det praktiske som transport af afdøde, planlægning af ceremonien og papirarbejde. Du kan fx vælge Hjertebegravelse som er din lokale bedemand.

    Planlægning af begravelse eller bisættelse

    Afgør ceremonien: Skal det være en begravelse (kisten sænkes i jorden) eller en bisættelse (kremering). Tag stilling til, hvad afdøde ønskede, hvis det er kendt, eller hvad familien finder passende.

    Kontakt kirken eller et alternativ: Hvis det skal være en kirkelig ceremoni, skal der aftales tid med præsten og kirken. Det hjælper bedemanden med. Hvis afdøde ikke var kirkegænger, kan du overveje en borgerlig ceremoni.

    Kistebærere: Du bør beslutte om familien stiller med kistebærere (typisk 6-10 personer), eller om bedemanden skal finde nogle. Tjek lokale regler, hvis du håber på hjælp fra kirkens personale.

    Dødsannonce: Overvej, om der skal laves en dødsannonce i avisen eller online, og hvem der skal stå som kontaktperson. Den opgave assisterer bedemanden også med.

    Blomster til afskeden: Mange vælger at købe enten en bårebuket, en kistepynt eller en krans til afskeden. Det er selvfølgelig også her muligt at få bistand fra bedemanden.

    Praktiske og juridiske opgaver

    Anmelde dødsfaldet: Bedemanden hjælper med at anmelde dødsfalet til myndighederne, men det skal ske til folkeregistret inden for 2 dage, hvis du vælger at gøre det selv. Herefter får du en afgørelse fra begravelsesmyndigheden.

    Testamente og arv: Find ud af, om der er et testamente. Kontakt eventuelt en advokat eller Skifteretten, når boet skal gøres op. Du skal melde dødsfaldet til Skifteretten inden 14 dage, hvis der er arv at fordele. Den del plejer bedemanden også at hjælpe med.

    Bank, forsikring og abonnementer: Luk bankkonti, opsig forsikringer, telefonabonnementer, lejemål osv. Banken får automatisk besked, hvorefter konti fryses indtil boet er behandlet.

    Sociale ydelser: Hvis afdøde modtog pension eller andre ydelser, skal Udbetaling Danmark underrettes. Denne kommunikation plejer bedemanden også at sørge for.

    Efter ceremonien

    Gravsted: Hvis det var en begravelse, skal du beslutte, om der skal opsættes en gravsten, og hvordan gravstedet skal vedligeholdes. Ved bisættelse skal du vælge, hvad der skal ske med urnen (for eksempel nedsættelse på kirkegård eller spredning af asken). Ved askespredning skal der foreligge et ønske fra afdøde.

    Takkebrev eller -kort: Det er kutyme at sende en tak til dem, der deltog i ceremonien eller sendte blomster. Men ikke et krav.

    Følelsesmæssig støtte: Husk at tage dig af dig selv og andre pårørende. Det kan være en god idé at tale med nogen eller søge sorgstøtte, hvis det føles overvældende.

    Gode råd

    Tag én ting ad gangen: Det kan virke uoverskueligt, så prioriter det mest presserende først (læge, bedemand, ceremoni).

    Bed om hjælp: Del opgaverne med andre familiemedlemmer eller venner, hvis muligt. Bedemanden kan også hjælpe med mange ting.

    Hold styr på papirer: Saml vigtige dokumenter som dødsattest, testamente og forsikringspapirer ét sted.

  • Påklædning, ilægning, udsyngning

    Påklædning, ilægning, udsyngning

    Påklædning af afdøde kan ske fordi han eller hun har ønsket at bære noget specielt tøj i forbindelse med deres sidste rejse.

    Påklædning, ilægning, udsyngning

    Hvis dødsfaldet skete på hospitalet eller på et plejehjem kan familien vælge at give den afdøde tøj på. Alternativt kan de pårørende bede bedemanden om at sørge for påklædning af afdøde. Hvis dødsfaldet sker hjemme er det oftest familien der hjælper med påklædningen, men også her kan bedemanden fra Hjertebegravelse naturligvis være behjælpelig.

    Ilægning

    Der findes specielle ligklæder som afdøde kan påklædes. Der er tale om en hvid bomuldsskjorte til mænd og en hvid bomuldskjole til kvinder. Hjertebegravelse benytter desuden en pude til afdøde og et specielt lagen til at dække afdøde med i kisten. Dette hjælper på udseendet af afdøde, så eventuelle unge familiemedlemmer også kan holde til at se afdøde en sidste gang.

    Herefter klædes afdøde på af enten familie eller bedemand, og afdøde lægges i kisten.

    Når kistelåget er skruet på, siger man at gravfreden er indtruffet, og man åbner derfor meget sjældent kisten efter det. I enkelte tilfælde vil de pårørende gerne have mulighed for at se afdøde en sidste gang. I de tilfælde lukker man kisten med særlige skruer, som tillader at kisten åbnes en sidste gang i kapellet eller i kirken inden højtideligheden.

    Udsyngning

    Nogle steder bruger man stadig udsyngning. Uanset hvor dødsfaldet har fundet sted, kan personalet eller de pårørende ønske at få sunget den afdøde ud. Det foregår på den måde at der synges en eller flere salmer ved siden af den seng hvor afdøde ligger. Der er ingen begrænsninger for hvilke sange eller salmer der må synges. De fleste vælger dog ofte en salme der betød noget for afdøde. Vi oplever også nogle gange lidt mere moderne sange som Kim Larsens “Om lidt bli’r her stille“, eller Gnags “Når jeg bli’r gammel

  • Gravsten

    Gravsten

    Hjertebegravelse hjælper også med at bestille gravsten og mindesten eller tilføjelse af navn på en familiegravsten.

    Gravsten

    De fleste vælger i dag enten en gravsten eller en mindeplade til at gøre opmærksom på hvem den afdøde var. De fleste steder er det valgfrit hvilken sten eller mindeplade man vælger. Der kan findes særlige regler for nogle kirkegårde for den type sten der må benyttes, så det er altid en god ide at få afstemt med bedemanden hvad der er tilladt på netop den kirkegård, hvor afdøde skal ligge på.

    I Danmark skriver man typisk hvad afdødes navn, fødselsdato og dødsdato er. Nogle tilføjer et citat eller et digt. I udlandet bruger man meget ofte billeder på gravstedet, så man stadig har en visuel præsentation af afdøde. Hvis du er ægtefælle til afdøde, så er der også mulighed for at beslutte på forhånd om der skal være plads til dit navn senere.

    Gravstedet

    Gravsteder har en fredningsperiode på mindst 10 år. Når fredningsperioden er overstået kan familien afhente mindestenen eller mindepladen. Hvis familien ikke afhenter mindestenen, så bliver den bortskaffet af kirkegårds betjenten.

    Hjertebegravelses bedemand har et katalog med et bredt udvalg af gravsten og mindeplader, som vi kan præsentere dig for. Alle kirkegårde er tilgængelige for alle danskere, så hvis du ikke ved hvilken kirkegård der passer til din kære, så tag en snak med bedemanden om hvor der kan være bedst, eller billigst.

    Vi henviser til de 2 tørste stenhuggerier i Danmark, da de tilsammen dækker hele Nordsjælland. Danstein er den ældste familievirksomhed med over 120 års erfaring. Danske Stenhuggerier er fra 1983, og har spredt sig til hele Danmark siden da.

  • Skifteretten og dødsbobehandling

    Skifteretten og dødsbobehandling

    Når det handler om en dødsbobehandling i skifteretten i Danmark, er der nogle specifikke ting, du skal have klar, så processen kan gå så glat som muligt.

    Nødvendige dokumenter og oplysninger:

    Her er en oversigt over, hvad du typisk skal forberede

    Dødsattest

    En officiel dødsattest fra afdøde, som du får fra kirkekontoret eller kommunen, hvor dødsfaldet blev registreret.

    Testamente

    Hvis afdøde har lavet et testamente, skal du medbringe det. Helst originalen, hvis den findes. Hvis det er opbevaret i skifteretten (fx et notartestamente), skal du oplyse det.

    Oplysninger om arvinger

    Fulde navne, adresser og CPR-numre på alle arvinger (fx ægtefælle, børn, eller andre nævnt i testamentet). Skifteretten skal kunne kontakte dem.

    Ægteskabsattest eller samlivsdokumentation

    Hvis afdøde var gift, skal du have en ægteskabsattest eller dokumentation for registreret partnerskab. Hvis der var en ægtepagt (fx særeje), skal den også medbringes.

    Oversigt over boets aktiver og passiver

    En liste over afdødes ejendele (fx bankkonti, ejendomme, biler, værdipapirer) og gæld (fx lån, regninger). Du kan få oplysninger fra banker, SKAT eller andre relevante steder.

    Kontoudtog og dokumentation for værdier pr. dødsdatoen er ofte nødvendige.

    Dødsanmeldelse til skifteretten

    Hvis det ikke allerede er gjort, skal dødsfaldet anmeldes til skifteretten inden for 14 dage efter dødsfaldet. Det kan være, at begravelsesmyndigheden har gjort det, men tjek det. Din bedemand vil typisk sørge for det.

    Fuldmagt (hvis relevant)

    Hvis du ikke selv er arving, men handler på vegne af boet (fx som bobestyrer eller advokat), skal du have en fuldmagt eller anden dokumentation. Find den på domstol.dk

    Praktiske skridt inden mødet:

    Kontakt skifteretten

    Ring til den lokale skifteret (ofte under retten i afdødes bopælskommune) og få bekræftet, hvad de specifikt kræver i din sag, da det kan variere lidt.

    Udfyld boopgørelsen

    Hvis boet skal skiftes privat (privat skifte), skal arvingerne udfylde en boopgørelse til SKAT senest 12 måneder efter dødsfaldet. Skifteretten kan guide dig her.

    Aftal tid

    Nogle skifteretter kræver, at du booker en tid til et møde, fx til åbningsmødet, hvor boet behandles.

    Ekstra tips

    Hvis boet er komplekst (fx med udenlandske aktiver eller konflikter mellem arvinger), kan det være en god idé at kontakte en advokat med speciale i arveret.
    Sørg for at have kopier af dokumenterne, da skifteretten ofte beholder originalerne.

  • Den personlige afsked

    Den personlige afsked

    Et personligt præg på kisten, urnen eller hele ceremonien rundt om begravelsen eller bisættelsen kan noget særligt. En unik og personlig afskedsceremoni fortæller en historie om det menneske man kendte. Og levendegør det liv der er levet. At inkorporere oplevelser, steder eller ting personen værdsatte højt i begravelsesceremonien, kan give de efterladte følelsen af, at den afdøde er til stede i ånden. På den måde trækkes tråde mellem livet og døden.

    Den personlige afsked ved begravelsen

    Når tiden er kommet til at begrave vores kære, kan det i sorgens stund være en opløftende gave, til alle der deltager i ceremonien: De fremmødte møder en personlig fortælling, der minder dem om det man elskede mest ved den afdøde. Modsat at føle sig på fremmed grund i kirken. Hvis vi skal være helt ærlige, kommer de fleste kun i kirken til livets store begivenheder som; dåb, konfirmation, bryllup og som her; det sidste farvel.

    I moderne tider er der i voksende grad et ønske blandt de efterladte, om at tilføje deres personlige præg på begravelsesritualerne. Det kan gøres på lige så mange måder, som de efterladte har lyst til

    Ting der gør en afsked mere personlig:

    • Personligt præg på kistenDesign din egen kiste
      Hjertebegravelse kan vejlede i de mange måder, man kan sætte det sidste personlige præg på kisten. Det kan indebære kistepynt med afdødes yndlingsblomst med nogle af afdødes yndlingsting inkorporeret. Det kunne være en unik farve samt motiver malet på kisten. Det er endda muligt, at en eller flere pårørende selv skriver en sidste hilsen på kisten – både før eller efter ceremonien.
    • Ting i kisten
      Det er muligt at lægge alt ’mellem himmel og jord’ i kisten. Det kunne være et brev, en tegning, et billede eller ting den afdøde var meget glad for. Det skal dog aftales med bedemanden eller præsten. Der er nemlig ting der IKKE må komme i kisten.
    • Jordpåkastelse med specifik jord
      Jordpåkastelse med egen jord er muligt. Man kan selv medbringe jorden fra et sted, som betød noget særligt for den afdøde. Eller fra et sted hvorfra den efterladte har gode minder sammen med den afdøde.
    • Afskedsceremoni udenfor kirken
      Ceremonien kan f.eks. afholdes i et kapel, i afdødes have, ved stranden eller på en båd med askespredning over åbent hav. Det kunne også være at rustvognen skal køre forbi steder, der havde en særlig betydning for afdøde. Enten på vej til kirken eller til kapellet.
      Den personlige afsked kan også afspejle kulturelle eller spirituelle traditioner, hvis det er relevant for afdøde. Nogle familier vælger f.eks. at inkludere elementer fra ikke-kristne traditioner, selv i en kirke, hvis det passer til personens livssyn.
    • Personlige indlæg fra deltagerne
      Bisættelsen eller begravelsen kan indeholde en personlig tale eller et mindeord. Det kan olgså være oplæsning af afdødes yndlingsforfatter. Afdødes yndlingsmusik kan fremføres eller afspilles. Det kunne også være små ceremonier der er målrettet børnene eller andre efterladte, der var tættest på den afdøde.
    • Fremvisning af den afdøde
      Fremvisning af den afdøde i kirken eller kapellet, er ikke noget vi normalt anbefaler hos Hjertebegravelse, selv om det selvfølgelig er muligt. I det tilfælde du føler stærkt for det, så tag kontakt til din bedemand eller præst. Vi anbefaler fremvisning i eget hjem, eller i et kapel inden bisættelsen eller begravelsen.
    • En personlig afsked kan også tage højde for afdødes værdier, som f.eks. kærlighed til naturen gennem en bæredygtig kiste eller urne, eller ved at inkludere digitale minder som en video eller musik, der afspilles under ceremonien. Selv små ritualer, som at lade børn tegne en sidste hilsen eller tænde et lys for afdødes liv, kan gøre afskeden levende og nærværende.
    • Præstens tale
      Vælger du en kirkebegravelse, vil præsten bede dig fortælle om den afdødes liv. Det er til begravelsen at præsten taler om den afdøde og til de efterladte, på den mest meningsfulde måde.

  • Dødsattest – hvem skal have den

    Dødsattest – hvem skal have den

    En dødsattest er et juridisk dokument, der bekræfter, at en person er afgået ved døden

    Hvad er en dødsattest?

    Det er en attest, der indeholder både civile og medicinske oplysninger om dødsfaldet. Der kan være mange årsager til, at man skal bruge en dødsattest. For eksempel kan man bruge den til at lukke konti på sociale medier som Facebook eller til sagsbehandling i udlandet.

    Hvor længe opbevares dødsattesten?

    Sundhedsdatastyrelsen har dødsattester fra 1993 og frem, og du kan derfor bestille en legaliseret dødsattest eller en kopi af en dødsattest hos Sundhedsdatastyrelsen, hvis det drejer sig om en afdød efter 1992. Hvis du har brug for en ældre dødsattest, kan du kontakte Rigsarkivet, da de har dødsattester frem til 19931. For at bestille en legaliseret dødsattest hos Sundhedsdatastyrelsen skal du sende en sikker mail med oplysninger om den afdøde og dig selv. Prisen for en legalisering er 397,50 kr., og legaliseringen kan laves på dansk, engelsk eller tysk. Hvis du blot ønsker en kopi af dødsattesten, kan du kontakte Tingretten eller lægen.

    Skal jeg bruge en dødsattest for at rejse ud af landet med en urne

    Ja, hvis du ønsker at rejse ud af landet med en urne, skal du normalt bruge en dødsattest. Dødsattesten bekræfter, at den afdøde person er blevet kremeret, og at urnen indeholder deres aske. Derudover kan der være specifikke krav og procedurer i det pågældende land, som du skal følge. Jeg anbefaler, at du kontakter den relevante myndighed eller ambassade for det land, du planlægger at rejse til, for at få præcise oplysninger omkring dokumentation og regler for transport af en urne.

    Hvem har ellers brug for en dødsattest?

    Udover Banken kan flere parter have brug for en kopi af dødsattesten:

    1. Forsikringsselskaber: Hvis den afdøde havde livsforsikringer, kan forsikringsselskaber kræve en dødsattest som dokumentation for udbetaling af forsikringssummer.

    2. Arvinger og familie: Arvinger og nærmeste pårørende kan bruge dødsattesten til at afslutte økonomiske anliggender, herunder ejendom, bankkonti og gæld.

    3. Offentlige myndigheder: Skattemyndigheder, sociale myndigheder og andre offentlige instanser kan kræve dødsattesten som en del af sagsbehandling.

    4. Arbejdsgivere: Hvis den afdøde var ansat, kan arbejdsgivere bruge dødsattesten til at afslutte ansættelsesforholdet og udbetale eventuelle ydelser.

    5. Bedemanden: Begravelsesfirmaer skal bruge dødsattesten til at arrangere begravelsen og udføre de nødvendige formaliteter.

    Husk at kontakte de relevante parter for specifikke oplysninger omkring deres krav og procedurer.

  • Feedback fra kunder

    Feedback fra kunder

    Hjertebegravelse får feedback fra kunder

    I disse videoer får du et indblik i den oplevelse som kunder hos Hjertebegravelse har haft. Den feedback kunderne giver, er positiv omkring forløbet fra dødsfald til afsked.

    I den første video har Christina kunde feedback omkring hendes forløb

    Mere feedback fra kunder

    I denne video giver Jan et indblik i hvor svær en situation man kan være i, og hvilken hjælp man får.

    En mere generel information om støtten fra Hjertebegravelse

     

    Det er ikke alle kunder der er 100% tilfredse med deres oplevelser.Det kan være at bedemanden har misforstået noget, eller at kunden har en anden forventning, end den oplevelse kunden modtager. Der kan være forskel på hvor meget prisen er på en “pakkeløsning” og det prisoverslag som kunden modtager.

    Der kan også være manglende kemi mellem kunden og bedemanden.

    Når kunden så giver sin feedback, må bedemanden gøre sit bedste for at være professionel, fordi det er den rolle han eller hun indtager i forhold til kunden.

    Desværre er kundens feedback nogle gange så langt fra skiven, at bedemanden må tage til genmæle. Det er aldrig sjovt, men det kan være nødvendigt.

    Trustpilot feedback fra kunder

    Her kan du se hvor mange stjerner Hjertebegravelse får fra Trustpilot. Selv om det giver et billede, så er det ikke fuldstændigt. Det er nemlig sådan at Trustpilot har en algoritme, som fjerner kunde feedback, selv om de er rigtige, og nogle gange tillader anmeldelser, selv om de er falske. Det samme gælder naturligvis også for Google og andre feedback services.

    Trustpilot